Det fjerde foredrag om ”Ægteskabet gennem tiden” blev afholdt onsdag den 29. oktober. Per Krogh Hansen fra Syddansk Universitet havde kaldt sit foredrag Til døden eller noget andet os skiller. Ægteskab og parforhold i den samtidige litteratur.
Han lagde ud med en historisk gennemgang. Jane Austen med ”Stolthed og fordom”fra 1800-tallet var en af de første forfattere, der beskrev ægteskabet. For kvinderne var det afgørende at blive godt gift. I tiden omkring ”Det moderne gennembrud” beskrev Amalie Skram den indestængte seksualitet og dens følger for kvinderne. Herman Bang tog fat på de ”stille eksistenser” om fastlåste parforhold i en lukket verden. Efter 2. verdenskrig havde vi blandt mange andre Tove Ditlevsen og Chr. Kampmann som gode realistiske beskrivere af parforholdet.
Omkring århundredskiftet har den skandinaviske femi-krimilitteratur været dominerende. De er ikke kun krimier, men samtidig en belysning af det moderne menneske med alle dets problemer.
I de sidste par årtier har vi set mange kvindelige minimalistiske forfattere, fx Christina Hesselholdt og Kirsten Hammann samt ikke mindst Helle Helle, som er den store danske samtidsrealist. Hun skriver sig helt ind på de nære relationer – næsten en fortsættelse af Herman Bangs stille eksistenser.
Per Krogh Hansen sluttede med at omtale ”Min kamp” af Karl Ove Knausgaard. I seks bind (3000 sider) udfolder han hele sit liv, og bind 6 slutter med, at han hævder, at han nu er færdig som forfatter!
Konklusionen til sidst var, at de moderne forfattere skildrer forholdsvis konventionelle parforhold i kvindernes favør. Mændene er nogle skvat eller egoister. Per Krogh Hansen kunne godt ønske sig, at man tog fat på at beskrive følgerne for børnene af de mange opbrud og skilsmisser. Hvor er regnbuefamilierne i den moderne litteratur?
Som det fremgår af beskrivelsen, kom vi langt omkring med en dygtig og engageret foredragsholder.