Samfundsmæssige følger af reformationen

Torsdag den 12. januar var Martin Schwartz Lausten klar med en meget levende og engageret indføring i, hvordan reformationen har haft betydning for det samfund vi lever i.

Luther var teolog og hans opslag af de 98 teser på kirkedøren i Wittenberg i 1517, igangsætter han et opgør mod den katolske kirkes gejstlige ophøjethed og afladsopkrævninger.

Den katolske præst kunne tilgive på Guds vegne og ligeledes kunne han idømme bodsstraf. Folk betalte aflad til kirken, der lå inde med store summer, og dermed havde en enorm magt. Det betød at kirken var den der kunne tage sociale områder. Det var klostervæsenet med katolske munke og nonner, tog sig af syge, og kirken sørgede for uddannelsesmuligheder.

Med Luthers læsning af biblen, var det alene kirkens opgave at forkynde Guds budskab og formidle troen på Jesus som Guds søn.

Han slog fast, at det var samfundets opgave at tage sig af syge og svage, sørge for uddannelse og kræve skatter op. Han var på den måde en fortaler for adskillelse af kirke og stat.

Det vagte selvfølgelig stor modstand hos Paven i Rom, der satte store teologer op imod ham, men godt hjulpet på vej af bogtrykkerkunsten, og biblens oversættelse til tysk, spredte hans tanker sig hastigt til store dele af Nordeuropa.

Danmark var, godt hjulpet af Christian den 3., et af de første lande til indføre den evangeliske Lutherske kirke, hvor menighederne selv vælger deres præster, som ellers tidligere blev udnævnt af bisperne. Hermed begynder der en demokratisk proces.

Så alt i alt kan mange strukturer i det samfund vi kender i dag, føres tilbage til Luthers reformation.