Krimiaften 2013

Tirsdag den 24. september havde Højskoleforeningen krimi på programmet. Nanna Rørdam Knudsen, som er ansat ved forlaget Modtryk, gennemgik krimiens historie. Først den engelske krimi eller puslepilskrimien, hvor det for detektiven gælder om at få alle brikker til at passe sammen inden den endelige afsløring af forbryderen.

Agatha Christies Hercule Poirot er en typisk repræsentant for denne type. Derefter den amerikanske krimi eller labyrintkrimien med en hårdkogt detektiv, som befinder sig midt i handlingen, fx Raymond Chandlers Philip Marlowe. Endelig politikrimien eller den skandinaviske krimi begyndende med Sjöwall/Wahlöös romaner og med Stieg Larssons Millennium-trilogi som højdepunktet. De meget læste femikrimer hører også til denne genre.

Det var en spændende og udbytterig aften med en veloplagt foredragsholder.

IMG_1800 IMG_1801 IMG_1802 IMG_1803